Nogle fotoshoots handler om flotte locations eller spektakulært lys. Andre handler om at fortælle en historie gennem et menneske. Det var præcis sådan en opgave.
Anne Katrine har startet VÆRK, en helt ny forfatterskole i Odense, som skal være med til at udvikle fynske skrivetalenter og skabe et stærkere litterært miljø uden for København. Jeg synes faktisk, det er et ret fantastisk projekt. Der findes masser af kreative mennesker på Fyn, og nu får de endelig et sted, hvor de kan udvikle deres skrivekunst sammen med andre.