Når køerne kommer på græs hos Vild Hvede lysner mit hjerte op!

Jeg elsker at besøge Vild Hvede – det lille økologiske mikromølleri på Nordfyn med egen kornproduktion og bageri, hvor alt fra jord til brød går hånd i hånd med naturen . Stedet drives af Ingeborg, Emilie og Bjarne, to generationer af landbrugere, der sammen dyrker jorden efter regenerative principper for at sikre, at jorden forbliver frugtbar år efter år 

Økologi Vild Hvede Gård Bageri Erhverv Odense Fotografi Fyn Martin Liebmann photoliebmann
Økologi Vild Hvede Gård Bageri Erhverv Odense Fotografi Fyn Martin Liebmann photoliebmann

Gårdbageriet er åbent hver onsdag og lørdag, og duften af friskbagt surdejsbrød og sødt bagværk fylder hele gården. I gårdbutikken kan du også hente friskmalet mel i poser på 2 kg eller 10 kg og stikke næsen i tradionelle danske meltyper som purpurhvede, dalarhvede og arantes rug.

Økologi Vild Hvede Gård Bageri Erhverv Odense Fotografi Fyn Martin Liebmann photoliebmann

SLIP KØERNE LØS

Søndag den 13. april 2025 holdt vi Økodag hos Vild Hvede fra kl. 10–14, hvor hele Danmark fejrer, at de økologiske køer slippes på græs.

Kl. 12 gik stalddørene op, og køerne sprang ud med manér – det var så sjovt at se, hvordan de flokkedes mod det friske, grønne græs og gumlede løs med det største smil.

Gæster i alle aldre hilste på dyrene, legede omkring folden og smagte gårdbageriets surdejsboller, romkugler, kanelsnurre og pizzasandwiches, mens børnene løb rundt, lo og legede med de forskellige naturlige opfindelser, som Bjarne har fået bygget op på gården.

Økologi Vild Hvede Gård Bageri Erhverv Odense Fotografi Fyn Martin Liebmann photoliebmann

LÆKKERT BAGVÆRK

Deres stenkværnede mel er som skabt til brød med god hæveevne og en afrundet, let smag, der gør det til festen på ethvert morgenbord.

Og hvis du ikke lige når forbi gården, kan du bestille op til 30 kg økologisk mel i webshoppen, hvor det friskmales hver uge og sendes afsted om torsdagen.

Som fotograf var det en fest at være på markerne den dag. Lyset, glæden i køernes øjne og duften af vådt græs skabte de perfekte rammer for at fange øjeblikke, der emmer af frihed og forårsglæde. Jeg gik hjem med hukommelseskortet fyldt og hjertet fyldt af taknemmelighed for at få lov til at dokumentere sådan en magisk dag.

Økologi Vild Hvede Gård Bageri Erhverv Odense Fotografi Fyn Martin Liebmann photoliebmann
Økologi Vild Hvede Gård Bageri Erhverv Odense Fotografi Fyn Martin Liebmann photoliebmann

Du kan selv finde Vild Hvede her: Skovmøllevej 51, 5474, Veflinge. De har åbent onsdag 12 — 19 og lørdag 10 — 15. Du kan kontakte dem her kontakt@vildhvede.com og på 28 96 50 22. Eller læse mere på deres hjemmesiden www.vildhvede.com

SE RESTEN AF BILLEDERNE HER