For nogle få år siden var jeg så priviligeret at forevige disse to rare menneskers bryllup på Skaastrup Strand i Bogense.
Der er heldigvis masser af øjeblikke ved et bryllup hvor det ikke bare ligner noget taget ud af et katalog. Jeg blev behandlet godt og fangede en masse smukke, sjove og til tider absurde øjeblikke. Vejret var meget drilsk den dag med pludselige regnbyer, skyet, men heldigvis også med lidt pletter sol hist og pist. Brudeparret og jeg omfavnede vejrskiftet og gjorde det til sjove oplevelser, hvilket resulterede i en masse oprigtige øjeblikke fanget igennem linsen.